Danish
Offentliggjort: 2024-01-22 11:09:57 CET
PFA Invest
Intern viden

Skift af investeringsforvaltningsselskab for Investeringsforeningen PFA Invest

Investeringsforeningen PFA Invest (”Foreningen”) offentliggjorde den 29. september 2023 en selskabsmeddelelse vedr. skift af Investeringsforvaltningsselskab til Jyske Invest Fund Management A/S. Dette skete efter Foreningen i juni 2023 meddelte, at PFA Holdings bestyrelse havde indgået aftale om at sælge 100% af aktierne i PFA Bank A/S - der er distributør af Foreningen - til Jyske Bank A/S. 

Jyske Bank koncernen og BankInvest har efterfølgende foreslået Foreningen en løsning, hvor BI Management A/S udpeges som investeringsforvaltningsselskab, BI Asset Management Fondsmæglerselskab A/S udpeges som porteføljeforvalter på alle afdelinger undtagen PFA Invest Danske Aktier, som varetages af Jyske Bank A/S.

Foreningens bestyrelse har efter en gennemgang af forslaget besluttet at udpege BI Management A/S som investeringsforvaltningsselskab og BI Asset Management Fondsmæglerselskab A/S som porteføljeforvalter på alle afdelinger undtagen PFA Invest Danske Aktier, hvor Jyske Bank A/S skal være porteføljeforvalter. PFA Bank A/S vil fortsat være distributør. Beslutningen er truffet for at sikre kontinuitet for investorerne, der med denne løsning i al væsentlighed kan sikres en fastholdelse af den nuværende prissætning i en længere periode. Det vurderes at være i investorernes interesse.  

Bestyrelsens beslutning forudsætter enighed om de juridiske, finansielle og kommercielle vilkår i aftalen med BI Management A/S, BI Asset Management Fondsmæglerselskab A/S og Jyske Bank A/S, der dog i al væsentlighed skal svare til den nugældende aftale med PFA Asset Management A/S.

Finanstilsynet skal godkende valget af BI Management A/S som nyt investeringsforvaltningsselskab for Foreningen, før det træder i kraft. Det forventes at ske senest ved udgangen af Q2 2024.  

Eventuel henvendelse vedrørende denne meddelelse kan rettes til direktør Rasmus Bessing.

Bestyrelsen
Investeringsforeningen PFA Invest