Danish
Offentliggjort: 2023-09-06 20:15:00 CEST
Brøndbyernes IF Fodbold A/S
Intern viden

Resultatforventning for 1. januar 2023 - 30. juni 2024

BRØNDBYERNES I.F. FODBOLD A/S
CVR-nr. 83 93 34 10

Brøndby, den 6. september 2023

SELSKABSMEDDELELSE NR. 12/2023

Resultatforventning for 1. januar 2023 – 30. juni 2024

Brøndby IF offentliggør i dag selskabets delårsrapport for perioden 1. januar 2023 til 30. juni 2023. Resultatet før skat udgør et underskud på -62,8 mio. kr. og er i overensstemmelse med ledelsens forventninger.

Som følge af omlægningen af regnskabsåret, som meddelt i selskabsmeddelelse nr. 11/2023 den 29. juni 2023 og den deraf udvidede regnskabsperiode i omlægningsåret til 18 måneder løbende fra 1. januar 2023 til 30. juni 2024, udvider Brøndby IF selskabets resultatforventning til samme 18 måneders regnskabsperiode.

Forventningerne til regnskabsåret 1. januar 2023 – 30. juni 2024 (18 måneder) er et resultat før skat i niveauet -170 mio. kr. til -130 mio. kr. Forventningerne til periodens resultat afspejler et fortsat strategisk ønske om at styrke den sportslige sektor fremadrettet. Brøndby IF’s præstationer i de turneringer vi deltager i og aktivitet på transfermarkedet har væsentlig betydning for årets resultat. Resultatet før skat for perioden 1. januar 2023 til 30. juni 2023 på -62,8 mio. kr. er indeholdt i selskabets resultatforventning for 18 måneders perioden.

Brøndby IF vil fremadrettet ikke kommentere yderligere på resultatforventningerne for kalenderåret og i stedet forholde sig til den udvidede regnskabsperiode på 18 måneder løbende fra 1. januar 2023 til 30. juni 2024. Brøndby IF suspenderer derfor resultatforventningerne til kalenderåret 2023 (12 måneder), som blev offentliggjort i selskabsmeddelelse nr. 6/2023 den 9. februar 2023, der således ikke længere er gældende.

Brøndby IF's resultatforventning er behæftet med usikkerhed.

Brøndby IF

Bestyrelsen

Information
Yderligere information om denne meddelelse kan fås hos kommunikationschef Christian Schultz på telefon 31 41 41 85.

Vedhæftet fil



FMB 12 - Brndby IF - Resultatforventning_.pdf