Danish
Offentliggjort: 2022-01-31 23:38:25 CET
Flügger group A/S
Ændring ledelse/revision

2022/1 - Ændring ledelse/revision

Bestyrelsesformand Michael Mortensen er afgået ved døden.

Det er med meget stor sorg, at Flügger group A/S har modtaget meddelelse om vores formand, Michael Mortensens, alt for tidlige bortgang.

Vores dybeste tanker og medfølelse går til Michaels familie i denne svære tid.

Formelt betyder dette, at vores hidtidige næstformand, Jimmi Mortensen, konstitueres som formand. Der er endnu ikke taget stilling til, hvorvidt og hvornår, der eventuelt indkaldes til en generalforsamling med henblik på valg af et nyt bestyrelsesmedlem.

Administrerende direktør i Flügger group A/S, Sune Schnack udtaler: ”I mange år har Michael været et personligt forbillede for mig. Han har været en kæmpe støtte både personligt og professionelt. Han vil i den grad blive savnet. Jeg kondolerer, og mine tanker går til Michaels familie og hans nærmeste.

Konstitueret formand for bestyrelsen i Flügger group A/S, Jimmi Mortensen udtaler: ”Det pludselige tab af Michael er ikke alene et stort personligt tab af en vigtig person og mentor, det er også et stort tab for Flügger og for dansk erhvervsliv, som har mistet en sand entreprenør og et overordentligt godt menneske. Mine tanker går til familien i denne enormt svære situation, der har efterladt alle i stort chok.

Henvendelser i forbindelse med ovenstående kan rettes til den konstituerede formand for bestyrelsen i Flügger group A/S, Jimmi Mortensen, på telefon 4064 7545.

Med venlig hilsen

Flügger group A/S


Download selskabsmeddelelse.pdf