English
Published: 2022-06-10 14:05:47 CEST
Investeringsforeningen Wealth Invest
Other information disclosed according to the rules of the Exchange

Opfølgende meddelelse om ændring af skattemæssig status for afdeling Amalie Global AK i Investeringsforeningen Wealth Invest

I forlængelse af meddelelse af den 23. december 2021, hvorved det blev meddelt, at Investeringsforeningen Wealth Invest Amalie Global AK (ISIN DK0016111511) med virkning pr. 1. januar 2022 har skiftet skattemæssig status fra aktieindkomstbeskatning til kapitalindkomstbeskatning af investorerne, har afdelingens investorer mulighed for ved henvendelse i eget pengeinstitut i perioden indtil den 24. juni 2022, kl. 12.00, at ombytte deres beviser til beviser i en nyoprettet, aktieindkomstbeskattet investeringsforeningsafdeling med en tilsvarende investeringsstrategi, Investeringsforeningen Wealth Invest Amalie Global AK II (ISIN DK0061801917). Den nye afdeling er indtil videre er unoteret, men ventes at blive søgt optaget til handel, såfremt afdelingen opnår en tilfredsstillende spredning.

Investorer, der gennem egne pengeinstitutter tilmelder sig ombytningen, der gennemføres som en frivillig Corporate Action, og derfor alene vil ske på baggrund af investors eget ønske og tilmelding, vil i forbindelse hermed modtage beviser i Investeringsforeningen Wealth Invest Amalie Global AK II (ISIN DK0061801917) i bytteforholdet 1:1.

En ombytning vurderes primært at have relevans for private investorer, der har investeret for frie midler. Investorer anbefales at rådføre sig med egen skatterådgiver med hensyn til de individuelle skattemæssige forhold af betydning for investor i henhold til ovenstående.

Foreningens distributør vil til orientering rette henvendelse til de af afdelingens investorer, der af distributøren vurderes at kunne drage fordel af en ombytning.

Spørgsmål til ovennævnte bedes rettet til adm. direktør, Lise Bøgelund Jensen, i foreningens investeringsforvaltningsselskab, Investeringsforvaltningsselskabet SEBinvest A/S.

Med venlig hilsen
Investeringsforeningen Wealth Invest