Danish
Offentliggjort: 2021-05-06 08:45:00 CEST
ChemoMetec
Delårsrapport/Periodemeddelelse (Q1 og Q3)

Vækst i omsætning og driftsresultat

MEDDELELSE NR. 204

Periodemeddelelse for 3. kvartal 2020/21 (1. januar - 31. marts 2021)

ChemoMetec fortsatte væksten i 3. kvartal 2020/21 og opnåede en omsætning DKK 69,7 mio., svarende til en stigning 21% i forhold til samme kvartal året før. Stigningen skyldes især en væsentlig fremgang på det europæiske marked og er drevet af høje vækst-rater inden for cellebaseret terapi. Resultat af primær drift, EBITDA, blev på DKK 31,6 mio. i kvartalet svarende til en stigning på 12%, mens EBITDA-marginen blev på 45%.

Hovedpunkter

  • Omsætningen blev i 3. kvartal på DKK 69,7 mio., svarende til en stigning på 21% i forhold til samme kvartal sidste år.
  • Den markante fremgang på det europæiske marked i første halvår er fortsat i 3. kvartal, hvor væksten i omsætningen blev på 77%.
  • Væksten i omsætningen på det nordamerikanske marked blev på 15%, som dog er væsentligt påvirket af en lav USD-kurs. Væksten i lokalvaluta (USD) blev på 25%.
  • Omsætningen inden for ChemoMetecs vigtigste forretningsområde, life science research, cellebaseret terapi samt farmaceutisk proces- og kvalitetskontrol (LCF), steg i 3. kvartal med 22%.
  • I kvartalet blev der solgt 60 NC-202, som er den nyeste celletæller.
  • Resultatet af primær drift, EBITDA, steg i 3. kvartal til DKK 31,6 mio. fra DKK 28,2 mio. i samme periode året før, svarende til en stigning på 12%. EBITDA-marginen blev på 45% i kvartalet.
  • Forventningerne til regnskabsåret 2020/21, som senest blev opjusteret den 18. marts 2021, fastholdes.

Situationen vedrørende COVID-19

ChemoMetec har i 3. kvartal 2020/21 opretholdt de forholdsregler og videreført de initia-tiver, som tidligere blev indført i forbindelse med COVID-19.

I hele perioden med COVID-19 har det været muligt at opretholde produktion, kvalitets-kontrol og logistikfunktioner på et tilfredsstillende niveau og dermed sikre levering af produkter uden nævneværdige forsinkelser. Udførelse af servicebesøg har dog i hele perioden i høj grad været påvirket af restriktioner og karantæneregler, og derfor er mange servicebesøg blevet udsat.

I slutningen af 3. kvartal og starten af 4. kvartal har flere af de hjemsendte medarbejdere gradvist kunnet vende tilbage. Salgskontorerne på det vigtige nordamerikanske marked, beliggende i San Diego og på Long Island, er således begge blevet genåbnet i løbet af april 2021.

Det er forventningen, at den nye celletæller XcytoMatic vil være færdigudviklet ultimo 2021. Produktudviklingen har i forbindelse med COVID-19 været berørt af vanskeligheder med gennemførelse af eksterne tests og interaktioner med potentielle kunder, ligesom aktivite-ten i udviklingsafdelingen har været påvirket af hjemsendelse af medarbejdere.

Udvikling i omsætning og driftsresultat (EBITDA)

Omsætningen steg i 3. kvartal 2020/21 fra DKK 57,6 mio. til DKK 69,7 mio., svarende til en stigning på 21% i forhold til samme kvartal året før. I de første tre kvartaler blev omsæt-ningen på DKK 202,7 mio., svarende til en stigning på 26% i forhold til samme periode året før.

Omsætningen af instrumenter faldt i 3. kvartal med 6% til DKK 29,7 mio., mens antallet af solgte instrumenter steg med ca. 5%. Der blev i 3. kvartal således solgt 243 instrumenter mod 232 i samme kvartal sidste år. Den gennemsnitlige instrumentpris var i 3. kvartal ca. 10% lavere end i samme kvartal året før og er blandt andet påvirket af en lavere USD-kurs. Salget af celletælleren NC-202, som blev lanceret i forrige regnskabsår, udvikler sig planmæssigt, og der blev i 3. kvartal solgt 60 NC-202 mod 16 i samme kvartal året før. 

Omsætningen af forbrugsvarer, som omfatter engangskassetter, slides, reagenser og testkits, steg i 3. kvartal med 31% til DKK 29,2 mio. og udgør 42% af omsætningen. Der blev i 3. kvartal solgt 1,6 mio. kassetter mod 1,2 mio. i samme kvartal sidste år.

Salget af serviceaftaler har i 3. kvartal fortsat den positive trend, der har været siden lance-ringen i maj 2019. Der er nu etableret ca. 800 aktive serviceaftaler, og nettotilgangen af serviceaftaler har været ca. 100 i kvartalet. Erfaringerne med fornyelse af serviceaftaler, som løber et år, viser, at ca. 90% fornyes. Omsætningen fra serviceaftalerne var i 3. kvartal på DKK 5,6 mio., svarende til 8% af den samlede omsætning.

På det europæiske marked er den positive udvikling og høje vækst fortsat ind i 3. kvartal, hvor omsætningen steg med 77% til DKK 25,9 mio. Fremgangen i 3. kvartal er især drevet af salg af væsentligt flere instrumenter til kunder i England, Spanien og Schweiz, blandt andet inden for cellebaseret terapi, hvor der i øjeblikket opleves en højere aktivitet i Europa.

På ChemoMetecs største geografiske marked, USA/Canada, steg omsætningen med 15% til DKK 34,4 mio. Omsætningen på det nordamerikanske marked var i 3. kvartal påvirket af en væsentligt lavere USD-kurs, og væksten i 3. kvartal målt i lokalvaluta (USD) udgjorde 25%.

I resten af verden (”Øvrige lande”) var omsætningen i 3. kvartal på DKK 9,4 mio., svarende til et fald på 28%. Faldet i omsætning skyldes, at der er solgt færre instrumenter på de større enkelte markeder, herunder Kina, Japan, Sydkorea og Singapore. Samlet er omsæt-ningen fra instrumenter DKK 4,6 mio. lavere end i samme kvartal året før, mens omsæt-ningen fra forbrugsvarer m.m. er steget med DKK 1,0 mio. Der anvendes primært distributører på markederne i ”Øvrige lande”, og der er i disse lande ofte store kvartalsvise udsving, da distributørerne er lagerførende, og deres køb ofte sker i større samlede mængder.

ChemoMetecs omsætning fordelt på produktgrupper og geografi i 3. kvartal og i de første ni måneder af 2020/21 fremgår af nedenstående oversigt:

 DKK 1.000  Europa  USA/
Canada 
 Øvrige lande  2020/21
3. kvartal
I alt 
  2019/20
3. kvartal
I alt 
       
 Instrumenter                11,359               13,366                  4,939               29,664                31,554
 Forbrugsvarer                10,712               14,375                  4,069               29,156                22,278
 Service                   1,260                  4,218                     148                 5,626                   1,816
 Andet                   2,589                  2,438                     235                 5,262                   1,962
 I alt                25,920               34,397                 9,391               69,708                57,610
       
 DKK 1.000  Europa  USA/
Canada 
 Øvrige lande  2020/21
9 måneder
I alt 
  2019/20
9 måneder
I alt 
       
 Instrumenter                35,661               42,602               15,770               94,033                85,554
 Forbrugsvarer                28,757               39,746               11,008               79,511                64,131
 Service                   5,019               12,727                     326               18,072                   4,077
 Andet                   4,728                  5,782                     563               11,073                   7,447
 I alt                74,165             100,857               27,667             202,689              161,209


Omsætningsvæksten inden for det største forretningsområde, LCF, blev på 22% i 3. kvartal, og fremgangen er drevet af et øget salg af forbrugsvarer, service, installationer og licenser. På trods af flere solgte instrumenter ses et fald i omsætningen fra instrumenter, primært som følge af en faldende USD-kurs og samlerabatter, der i visse tilfælde ydes, når flere produkter sælges samtidig. Inden for LCF er det fortsat salg inden for cellebaseret terapi, som driver væksten. Forretningsområdet LCF udgør 88% af den samlede omsætning, sædanalyse udgør 10%, mens de øvrige forretningsområder tilsammen udgør 2%.

ChemoMetecs omsætning fordelt på produktgrupper og forretningsområder i 3. kvartal og i de første ni måneder af 2020/21 fremgår af nedenstående oversigt:

 DKK 1.000  LCF-markedet  Produktions- og kvalitets-kontrol af dyresæd  Produktions-
kontrol af øl og
kvalitets-
kontrol af mælk 
 2020/21
3. kvartal
I alt 
  2019/20
3. kvartal
I alt 
       
 Instrumenter                28,422                  1,097                     145               29,664                31,554
 Forbrugsvarer                22,892                  5,213                  1,051               29,156                22,278
 Service                   5,626                        -                          -                   5,626                   1,816
 Andet                   4,732                     401                     129                 5,262                   1,962
 I alt                61,672                 6,711                 1,325               69,708                57,610
       
 DKK 1.000  LCF-markedet  Produktions- og kvalitets-kontrol af dyresæd  Produktions-
kontrol af øl og
kvalitets-
kontrol af mælk 
 2020/21
9 måneder
I alt 
  2019/20
9 måneder
I alt 
       
 Instrumenter                89,661                  3,490                     882               94,033                85,554
 Forbrugsvarer                63,778               12,628                  3,105               79,511                64,131
 Service                18,072                        -                          -                 18,072                   4,077
 Andet                   9,959                     842                     272               11,073                   7,447
 I alt              181,470               16,960                 4,259             202,689              161,209

Resultatet af primær drift, EBITDA, steg i 3. kvartal til DKK 31,6 mio. fra DKK 28,2 mio. i samme periode året før, svarende til en stigning på 12%. EBITDA-marginen blev på 45% i kvartalet. I de tre første kvartaler blev EBITDA på DKK 98,7 mio., og EBITDA-marginen blev på 49% mod DKK 71,9 mio. og 45% i samme periode året før.

Omkostningerne i 3. kvartal er højere end i samme periode året før, hvilket kan tilskrives et højere vareforbrug og fragtomkostninger samt udbygningen af organisationen. Antallet af fuldtidsmedarbejdere var i 3. kvartal 131 mod 103 i samme kvartal året før. Tilgangen svarer til en stigning på 27% og har medført en stigning i personaleomkostningerne på DKK 5,5 mio. Omkostninger til rejseaktivitet er lidt lavere i kvartalet end året før, men opvejes af generelt lidt højere administrationsomkostninger.

Produktudvikling

Produktudviklingen i 3. kvartal har primært omfattet XcytoMatic samt produktforbedringer og nye applikationer til eksisterende instrumenter.

XcytoMatic er en fuldautomatisk celletæller, som er baseret på Xcyto‐teknologi samt anvendelsen af en prøvekarrusel og en ”flow‐through” målecuvette. Instrumentet er rettet mod celletællingsmarkedet, primært inden for farmaceutisk procesudvikling og produktion. XcytoMatic vil i forhold til de konkurrerende produkter besidde en række unikke salgs‐ parametre, hvoraf en af de vigtigste vil være en betydelig højere analysekapacitet.

ChemoMetec overvejer at videreudvikle XcytoMatic, så den kan integreres med en pipet-teringsrobot eller andet prøveudtagningsudstyr, hvorved instrumentet vil kunne indgå i et 100% fuldautomatisk analyse-setup.

Som nævnt i halvårsrapporten for 2020/21 har COVID-19 forårsaget forsinkelser i udvik-lingsarbejdet i forbindelse med XcytoMatic, og udfordringerne er fortsat ind i 3. kvartal. I 4. kvartal er der forventning om, at udviklingstempoet igen kan øges i takt med udrulningen af de nationale vaccinationsprogrammer. Dog forventes COVID-19 løbende at give udfordrin-ger i forhold til fremskaffelse af komponenter til udviklingsarbejdet. Det er forventningen, at XcytoMatic vil være færdigudviklet ultimo 2021.

En ny og opdateret softwareplatform er blevet færdigudviklet og lanceret i 3. kvartal. Den nye softwareplatform vil fremover blive anvendt til både eksisterende og kommende produkter og vil blandt andet gøre det mere enkelt at foretage fremtidige software-opdateringer og udvikle nye applikationer.


IPR og licensaftaler

ChemoMetec er ved udgangen af kvartalet ikke bekendt med indsigelsessager mod selska-bets patenter.

ChemoMetec har indleveret en patentansøgning, som blandt andet er relevant i forbindelse med samarbejdsprojektet careDNA.

ChemoMetec råder ved udgangen af kvartalet over i alt 17 patentfamilier, hvoraf der er udtaget 68 patenter i udvalgte lande, herunder 15 i USA.

Forventningerne til 2020/21

På baggrund af udviklingen i de første ni måneder af regnskabsåret 2020/21 og forvent-ningerne til det resterende kvartal fastholdes forventningerne til regnskabsåret 2020/21, som senest blev opjusteret den 18. marts 2021. Omsætningen forventes i 2020/21 således at ligge i intervallet DKK 263-268 mio., mens driftsresultatet (EBITDA) forventes at blive i niveauet DKK 120-125 mio.

Det skal dog bemærkes, at der fortsat er en begrænset gennemsigtighed og dermed større usikkerhed end normalt omkring udviklingen på de enkelte markeder som følge af COVID-19, især hvad angår udviklingen på LCF-markedet.


Yderligere oplysninger

Adm. direktør (CEO) Steen Søndergaard, ChemoMetec A/S
Telefon: (+45) 4813 1020


Om ChemoMetec A/S

ChemoMetec udvikler, producerer og markedsfører instrumenter til celletælling og en lang række andre målinger. ChemoMetecs instrumenter markedsføres globalt inden for blandt andet farma, biotek og landbrug. ChemoMetec har nogle af verdens førende medicinalvirksomheder blandt sine kunder, herunder Novartis, Novo Nordisk, H. Lundbeck, Merck, AstraZeneca og Johnson & Johnson.

ChemoMetec blev etableret i 1997 og er børsnoteret på Nasdaq Copenhagen. Se også www.chemometec.com.

Vedhæftede filer



Announcement 204 - Interim report Q3 2020_21.pdf
Meddelelse 204 - Periodemeddelelse 3. kvartal 2020_21.pdf