Danish English
Offentliggjort: 2013-02-01 12:14:11 CET
Københavns Lufthavne A/S
Selskabsmeddelelse

Dom i PRM-sag

Fondsbørsmeddelelse nummer 1/2013

København, den 1. februar 2013

  

Østre Landsret har i dag, den 1. februar 2013 afsagt dom i en af Københavns Lufthavne A/S mod SAS anlagt retssag om SAS´s betaling for lufthavnsselskabets assistance til SAS´s handicappede og bevægelseshæmmede flypassagerer (PRM-assistance). Københavns Lufthavne A/S har i perioden 26. juli 2008 til 31. marts 2009 faktureret SAS og øvrige luftfartsselskaber for den pågældende afgift. Sagen er en prøvesag i den forstand, at der er indgået procesaftaler med alle øvrige luftfartsselskaber.

Dommen fastslår, at Københavns Lufthavne A/S var berettiget til at opkræve afgift for PRM-assistancen i perioden, hvorfor SAS dømmes til at betale i henhold til det rejste krav.

Københavns Lufthavne A/S har indregnet de opkrævede PRM afgifter for den pågældende periode fra luftfartsselskaberne i regnskabet, hvorfor Østre Landsrets dom, som den foreligger, ikke indebærer nogen regnskabsmæssig påvirkning.

Dommen kan ankes til Højesteret.

  

 

P.O. Box 74
Lufthavnsboulevarden 6
DK-2770 Kastrup
 
Kontaktperson:
Lars Jønstrup Dollerup
CFO
 
Telefon: 3231 2800
Fax:       3231 3132
E-mail: cphweb@cph.dk
www.cph.dk

CVR nr. 14 70 72 04

 

 

 

 

 


Dom i PRM sagen.pdf