Danish
Offentliggjort: 2023-11-07 12:52:13 CET
Nordea Kredit Realkreditaktieselskab
Andre oplysningsforpligtelser offentliggjort efter børsens regler

Selskabsmeddelelse nr. 103, 2023 - Auktion over obligationer i Nordea Kredit Realkreditaktieselskab

I forbindelse med refinansiering af Nordea Kredits EURIBOR3 baserede lån pr. 1. januar 2024 gennemføres en elektronisk auktion 21. november 2023.

 

Nordea Kredit refinansierer lånene i særligt dækkede realkreditobligationer (SDRO), og auktionen gennemføres af Nordea Bank.

 

 

Obligationer  ISIN: DK0002059310
Navn: NDAEURIBOR3 OA27

  

Auktionen  Auktionen foregår på NASDAQ Copenhagens auktionsdelmarked.

 Bemærk at udbuddet vil ske ved anvendelse af participant NOA.

 

 Obligationerne sælges til kurs 100,20, og der bydes på et rentetillæg, som skal tillægges referencerenten ved den løbende kuponfastsættelse.

 

 Obligationernes kupon pr. 1. januar 2024 fremkommer således: 3 måneders EURIBOR, der fastsættes den 21. december 2023 multipliceres med 365/360, hvorefter der reguleres for rentetillæg. Renten afrundes til 2 decimaler.

 

 Investor gøres opmærksom på, at det ved auktionen fastsatte rentetillæg er gældende i hele obligationens løbetid.

 

 Ved auktionen anvendes det hollandske auktionsprincip og auktionstypen ”hidden call”. Det indebærer, at alle bud under skæringstillægget vil blive afregnet det fulde beløb med det fastsatte tillæg. For bud på skæringstillægget kan der blive tale om pro rata tildeling. Bud over skæringstillægget vil ikke få nogen tildeling.

 

Auktionsdato Auktionen foregår tirsdag den 21. november 2023.

Rating Obligationens rating er AAA hos Standard & Poor’s.

LCR kategori None

 

Beløb EUR 40 mio. Beløbet vil blive opskrevet i VP fredag den 17.

november 2023.

 

Kurs Obligationerne sælges til kurs 100,20 

 

Øvrige vilkår Nordea Kredit er ikke forpligtet til at afhænde hele det udbudte beløb på auktionen.

 Nordea Kredit kan vælge at ændre den planlagte salgsperiode, herunder udskyde eller helt aflyse det planlagte salg.

 

Bud/afregning Auktionen åbner kl. 09.00 og lukker kl. 11.15. Der vil ske tildeling af accepterede bud senest kl. 11.25.             

Der bydes på rentetillægget, og det vil være muligt at lægge bud ind med to decimaler.

 

Valør  Salget afregnes med valør den 2. januar 2024.

 

Spot valør  Investorer tilbydes at modtage obligationer erhvervet på auktionerne med spot-valør, såfremt investor leverer udløbende EUR obligationer i  Nordea Kredit til Nordea Bank Abp. Ombytning aftales med Peter Brag eller Arni Karstin Bjarnason på auktionsdagen inden kl. 14.00.

 

Deltagere Bud kan i tilfælde af tekniske problemer afgives til Nordea Markets. Kontaktpersoner er Jacob Revsbech på telefon 33 33 16 43 og Brian Christophersen på telefon 33 33 16 93.

 

 

Yderligere spørgsmål besvares ved henvendelse til Nordea Long Term Funding, Peter Brag på telefon 33 33 16 63 eller Arni Karstin Bjarnason på telefon 33 33 18 21.

 

 

Venlig hilsen

 

Nordea Kredit Realkreditaktieselskab





Auktion-1-januar-2024-euribor3.pdf