Nasdaq Copenhagen byder Asetek A/S velkommen på Nasdaq Copenhagen Main Market
København, 17. maj 2023 – Nasdaq (Nasdaq: NDAQ) meddeler, at handelen i Asetek A/S aktien (short name: ASTK) starter i dag på Nasdaq Copenhagen Main Market. Asetek hører til teknologi-sektoren, og er det 10. selskab, som optages til handel på Nasdaq Nordiske marked* i 2023.
Asetek har udviklet sig fra en garage i Brønderslev til en børsnoteret virksomhed, der på det globale marked er førende indenfor innovation af mekatronik. Asetek blev grundlagt i 2000 og har gennem årene etableret sig som den førende udvikler og producent af originale alt-i-en vandkølere til alle større PC og gaming brands. I 2013 blev Asetek børsnoteret, og udvidede samtidigt deres aktiviteter til at inkludere energieffektive og miljøvenlige køleløsninger til datacentre. I 2021 introducerede Asetek en ny produktserie med deres SimSports gaming-produkter, der bidrager til en ultra realistisk sim racing oplevelse. Asetek har hovedkvarter i Danmark og aktiviteter i Kina, Taiwan og USA. www.asetek.com
"Da jeg for over 20 år siden startede Asetek med opfindelsen af PC-vandkøling i mine forældres garage i Brønderslev, var det umuligt for mig at forudse den indvirkning, virksomheden ville få på PC- og entusiast-brands, og mere for nylig på sim racing gaming-markedet," udtaler André Sloth Eriksen, grundlægger og CEO hos Asetek. "Med denne notering på Nasdaq Copenhagen kommer vi tættere på vores største aktionærer, og vi styrker fundamentet for at levere på vores langsigtede vækstambitioner, mens vi fortsætter med at innovere og ekspandere vores kundebase og markedsposition indenfor vandkøling og SimSport."
”Vi er stolte af at byde Asetek velkommen til Nasdaq Copenhagen Main Market," udtaler Carsten Borring, Noteringschef, Nasdaq Copenhagen. ”Vi er meget glade for at støtte danske selskaber, som vælger at komme hjem til det danske marked, og vi ser frem til at kunne tilføje endnu et teknologiselskab på vores hovedmarked."
*Hovedmarkeder og Nasdaq First North Growth Market i Nasdaq Copenhagen, Nasdaq Helsinki, Nasdaq Island og Nasdaq Stockholm
About Nasdaq
Nasdaq (Nasdaq: NDAQ) is a global technology company serving the capital markets and other industries. Our diverse offering of data, analytics, software and services enables clients to optimize and execute their business vision with confidence. To learn more about the company, technology solutions and career opportunities, visit us on LinkedIn, on Twitter @Nasdaq, or at www.nasdaq.com.
Nasdaq mediekontakt:
Helle Mayor
+45 9132 4030
Helle.mayor@nasdaq.com
|