Danish English
Offentliggjort: 2009-12-17 11:30:00 CET
DFDS A/S
Selskabsmeddelelse
DFDS SKABER NORDEUROPAS FØRENDE SØBASEREDE TRANSPORTNETVÆRK
•DFDS køber Norfolkline af A. P. Møller - Mærsk for en gældfri købspris på
DKK
2,6 mia. 

•Købsprisen består af en kontant betaling på DKK 1,3 mia. og
en ejerandel i
DFDS på 28,8% (efter transaktionens gennemførelse) med en
aktuel markedsværdi
på DKK 1,3 mia. 

•A. P. Møller - Mærsk tegner 28,2% af
aktierne i en rettet emission og modtager
0,6% fra DFDS' egne aktier.
Finansieringen af transaktionen omfatter desuden en
fortegningsemission på DKK
550 mio. 

DFDS' køb af Norfolkline skaber Nordeuropas førende søbaserede
transportnetværk
ved at kombinere to større og komplementære rederier med en
proforma omsætning
i 2009 på DKK 11 mia., et driftsresultat (EBITDA) på DKK
1,0 mia. og 6.200
ansatte. 

Et perfekt match
”Dette er et perfekt match,”
siger DFDS' CEO Niels Smedegaard. “Norfolkline er
et førende færge- og
logistikselskab med et stærkt rutenetværk i Nordsøen,
Kanalen og Det Irske Hav
kombineret med betydelige logistikaktiviteter. Det
betyder, at DFDS' netværk
udvides med to nye markeder, Kanalen og Det Irske
Hav, vi får mulighed for at
kombinere vores aktiviteter i Nordsøen, og vi
styrker i høj grad vores
muligheder for at sikre volumen i netværket. Vi
betjener begge passagerer og
fragtkunder og kan nu tilbyde transport-løsninger,
der dækker hele Nordeuropa
- fra Rusland til Irland.” 

Netværksstrategi
Drivkraften bag opkøbet er
DFDS' netværksstrategi. “Gennem dette opkøb opnår vi
væsentlige
stordriftsfordele og kommer tættere på vores vision om at etablere
et
europæisk søbaseret transportnetværk. Sammenlægningen af vores
virksomheder
vil skabe betydelige synergier, og vi forventer, at denne
transaktion vil
forbedre vores indtjeningsevne, så snart markedet retter sig,”
siger Niels
Smedegaard. 

Købspris og ejerskab
Den gældfri købspris på DKK
2,6 mia. består af (i) en fast kontant betaling på
DKK 1,3 mia. og (ii) en
variabel betaling, med en aktuel værdi på DKK 1,3 mia,
som benyttes til
tegning af 28,2% aktier i DFDS (beregnet efter transaktionens
gennemførelse) i
en rettet emission samt (iii) 0,6% egne aktier. Efter et
yderligere aktiekøb
fra Lauritzen Fonden vil A. P. Møller - Mærsks ejerandel
svare til ca. 31%.
“Vi ser frem til at blive en stor aktionær i DFDS, og vi er
overbeviste om, at
det nye selskab vil skabe værdi for sine ejere,” siger Søren
Skou, partner og
medlem af direktionen i A. P. Møller - Mærsk. 

“Vi er begejstrede for
mulighederne for det nye DFDS og glade for, at A. P.
Møller - Mærsk har
besluttet at blive en stor aktionær, og vi byder Søren Skou
velkommen i DFDS'
bestyrelse,” siger Jens Ditlev Lauritzen, bestyrelsesformand
i Lauritzen
Fonden, som er den største aktionær i DFDS.


Transaktionsbetingelser
Transaktionen er underlagt sædvanlige betingelser,
inklusive tilfredsstillende
godkendelser fra relevante konkurrencemyndigheder,
godkendelse af den rettede
aktieemission og fortegningsemissionen ved DFDS'
ekstraordinære
generalforsamling samt efterfølgende gennemførelse af
emissionerne.

Pressekonference og analytikermøde i dag

Pressekonference
med ledelse fra DFDS og A. P. Møller - Mærsk i dag kl. 13:00. 

Møde og call
for analytikere og investorer i dag kl. 15:30. 

Begge møder afholdes i DFDS
House, Sundkrogsgade 11, København.
 


dfds nfl 17 dec dk.pdf