Nordea Kredit Realkreditaktieselskab
Nordea Kredit afholder auktion over obligationer fra den 3. februar til 5. februar 2026
Refinansieringen af Nordea Kredits rentetilpasningslån pr. 1. april 2026 gennemføres ved auktioner i særligt dækkede realkreditobligationer (SDRO). De udbudte obligationer er ratet AAA af Standard & Poor’s.
Auktionerne gennemføres af Nordea Bank Abp fra tirsdag den 3. februar til torsdag den 5. februar 2026.
Auktionerne sælges via Nasdaq Rates Trader, der åbner dagligt henholdsvis kl. 09.45 og 10.45 og lukker henholdsvis kl. 10.45, 11.15 og 11.45. Tildeling af accepterede bud sker hurtigst muligt herefter, dog senest henholdsvis kl. 10.55, 11.25 og 11.55.
Øvrige auktioner sælges som TAP i Bloomberg AUPD.
Bud kan i tilfælde af tekniske problemer afgives til Nordea Markets. Kontaktpersoner er Jacob Revsbech på telefon 33 33 16 43 og Brian Christophersen på telefon 33 33 16 93.
Det er muligt at lægge bud ind med tre decimalers nøjagtighed i de 1-årige obligationer, mens der for øvrige obligationer bydes med maksimalt to decimaler.
Ved auktionen anvendes det hollandske auktionsprincip og auktionstypen "hidden call". Det indebærer, at alle bud over skæringskursen bliver afregnet det fulde beløb til skæringskursen. For bud på skæringskursen kan der blive tale om pro rata tildeling, mens bud under skæringskursen ikke vil få nogen tildeling.
Auktionsmængder og auktionstidspunkter m.v. fremgår af pdf filen. Nordea Kredit er ikke forpligtet til at afhænde hele det annoncerede beløb.
Salget afregnes med valør 1. april 2026.
De obligationer, der skal sælges på auktionerne, opskrives i VP Securities mandag den 2. februar 2026.
Auktionsresultater og kalkulerede rentesatser offentliggøres efter auktionerne på henholdsvis www.nordeakredit.dk under ”Investor information” og på https://www.nordea.dk/privat/produkter/boliglaan/foelg-auktionen.html.
Investorer tilbydes en reversefacilitet for dermed at ombytte obligationer erhvervet på auktionerne til spot-valør. Ombytning aftales med Peter Brag eller Arni Karstin Bjarnason på dagen inden kl. 14.00.
De udbudte særligt dækkede realkreditobligationer er omfattet af bestemmelserne om regulering af refinansieringsrisikoen i lov om realkreditlån og realkreditobligationer m.v. (”Loven”). Auktionstriggeren gælder for alle de udbudte særligt dækkede realkreditobligationer, mens rentetriggeren tillige gælder for de særligt dækkede realkreditobligationer med udløbsdato senest 1. april 2028.
For obligationer med auktionstrigger gælder:
Loven fastsætter restriktioner for det endelige salg og tildeling af obligationer i tilfælde af fejlet auktion.
For obligationer med rentetrigger gælder:
Loven fastlægger restriktioner for stigningen i den effektive rente i forbindelse med refinansiering. Den effektive rente må ikke stige mere end 5 procentpoint. Det er en betingelse for den endelige afslutning af salget og tildeling af obligationer, at denne begrænsning er overholdt.
I henhold til loven må Nordea Kredit ikke igangsætte auktioner uden at have en berettiget forventning om, at de kan gennemføres. Derfor overvåger Nordea Kredit markedssituationen helt op til auktionstidspunkterne, og i tilfælde af ændringer i markedssituationen kan der ske aflysning eller ændringer af auktionstidspunkter og -vilkår mv. Sådanne ændringer vil blive oplyst i en selskabsmeddelelse.
Yderligere information:
Peter Brag, Nordea Bank Abp Long Term Funding, +45 33 33 16 63.
Arni Karstin Bjarnason, Nordea Bank Abp Long Term Funding, +45 33 33 18 21.
Nordea Kredit Realkreditaktieselskab er et datterselskab ejet af Nordea. Nordea er en førende nordisk finanskoncern og det foretrukne valg for millioner af kunder i hele regionen. I mere end 200 år har vi med stolthed været en betroet finansiel partner for privatpersoner, familier og virksomheder – og hjulpet med at realisere drømme og ambitioner for det fælles bedste. Vores vision er at være den bedst præsterende finanskoncern i Norden med vores størrelse, medarbejdere og teknologi som drivkraft. Nordea-aktien er noteret på Nasdaq Helsinki, Nasdaq Copenhagen og Nasdaq Stockholm.