Danish
Offentliggjort: 2023-12-15 14:09:08 CET
Hydract A/S
Selskabsmeddelelse

Hydract A/S modtager yderligere ordre til mejeriindustrien

Selskabs meddelelse nr. 40

Intern viden

Hydract har i dag modtaget yderligere en ordre til mejeriindustrien. Ordren, som er til et af de førende mejeriselskaber i Nordeuropa, bringer dermed den samlede ordrebeholdning pr. dags dato op på 10 mkr. til netop mejeriindustrien til levering i første halvår af 2024.

Selskabets ledelse har fremadrettet besluttet at holde markedet opdateret med den stående ordrebeholdning som en vigtig del af vores guidance. Dette sikrer både vores kunders ønske om diskretion og Hydracts ønske om at holde markedet så informeret som muligt.

De seneste 3 måneders samlede ordrebeholdning på 10 mkr. til mejeriindustrien viser, at de fordele, som Hydracts teknologi kan tilføre med indførelsen af energibesparende og digitalt styrede procesventiler, rammer ønsker og krav fra mejeriindustrien.

Selskabet vil løbende informere markedet om nye projektordrer og indgåede rammeaftaler, mens løbende ordrer vedrørende servicearbejde og salg af reservedele ikke vil blive kommunikeret.

Den tidligere udmeldte omsætning i 2023 baserer sig på denne ordrebeholdning og den færdiggørelsesgrad, som Hydract kan opnå inden 31. december 2023. Hydract fastholder stadig sin guidance for 2023 på mellem 6-8 mkr. i omsætning og et resultat på -10 og -11 mkr. i henhold til selskabsmeddelelse nr. 38.

Kontakter

Om Hydract A/S

Hydracts mission er at udvikle ventiler og andre produkter og services, som bidrager markant til den grønne omstilling i procesindustrier, hvor der stilles krav til hygiejnisk produktion, og som samtidig skaber betydelige konkurrencefordele for Hydracts kunder. Hydract vil udbrede Hydract-teknologien globalt, drevet af kundernes behov for løsninger der forbedrer deres time-to-market, produktspild, klimaaftryk, energiomkostninger og fødevaresikkerhed.

Se mere på vores hjemmeside Hydract.com


Download selskabsmeddelelse.pdf